En eliksir kan vel bedst oversættes med en mirakeldrik eller et universalmiddel, som gør den, der indtager midlet, i stand til for eksempel at opnå evigt liv. Eliksiren som udgangspunkt for en handling i en fortælling hører som regel den fantastiske genre til. Det er også tilfældet for "Dødens eliksir", hvor eliksiren uddeles af logemesteren i landet Elysi for, at landet altid skal være sikret fred og retfærdighed. Logemesteren tildeler de nyfødte børn i landet forskellige gaver, som medfører, at de kommer til at leve i forskellige kaster, for eksempel de handlendes eller krigerkasten. Denne determinerede tilværelse er ligeledes et andet og kendt træk fra den fantastiske fortælling. Og på bedste vis handler romanen selvfølgelig om, hvordan freden og harmonien i Elysi er truet. Kongesønnerne Johannes og Benjamin tager udfordringen op, og i selskab med pigen Aida sætter de sig op mod den uretfærdighed, som drengenes far har været udsat for - og romanen slutter selvfølgelig, som denne type af romaner bør ende.

"Dødens eliksir" er velegnet værklæsning fra 6.-8. klasse. Den er velskrevet, stilsikker og spændende. I undervisningen giver romanen muligheden for, at læreren kan undervise eleverne i genren fantastiske fortællinger, så eleverne bliver udfordret i deres litterære kompetencer og siden hen får mere og mere lyst til at læse - forhåbentlig.