Anmeldelse
Ingen livstegn
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Andreas er forsvundet. "Jeg trænger bare til lidt luft", sagde han, og væk var han. Kæresten og hans to venner bliver straks urolige, snart også hans forældre, og efter et par dage tager også politiet det alvorligt.
Kæresten Olivia, vennerne Siri og Magnus og så Andreas har holdt sammen de halvandet år, de har gået i gymnasiet, og det er gennem de tre tilbageblevne, man hører historien i første del. Synsvinklen skifter hele tiden, og på den måde får forfatteren elegant lagt fortællinger om de unges miljø, tanker, venskab og forelskelser ind i handlingen. I anden del følger vi så Andreas og hører, hvad der skete, da han forlod de andre, mens tredje del beretter om situationen et halvt år efter.
Der er noget romanblad over historien, selvom personerne er helt almindelige unge i et almindeligt miljø. En lidt fortænkt fortælling. Alle de store følelser skal aktiveres, og så får vi den lige en gang til til allersidst, hvis vi ikke skulle have forstået det. Den er ikke dårlig, men der findes bedre af slagsen, og jeg er ikke sikker på, at målgruppen i alderen 14-16 år vil finde den helt troværdig. På den anden side kan det jo være godt nok at forsvinde ind i historiens univers for et stykke tid - også selvom det ikke er ganske realistisk. Bogen er oversat fra svensk.