Anmeldelse
Dobbeltspil
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nej, hvor blev jeg snydt, og det er måske ikke så mærkeligt, når hovedpersonen hedder Snyde til efternavn! Det er længe siden, at jeg er blevet så opslugt og overrasket over en bog, som jeg blev det med denne. Jeg glemte fuldstændig tid og sted! Sceneriet foregår på en meget dyr privat real- og gymnasieskole - kun for drenge - hvor bogens jeg-fortæller var barn af skolens portner og levede i en betydeligt lavere socialklasse. Dette har skabt en misundelse og et had til den dyre privatskole og et ønske om både at blive som dem og hævn for, hvad portneren og han selv måtte lide af hån fra de fine. Anmelderne fra de største aviser har - som jeg - været enige om, at denne store roman bare skulle anbefales på det varmeste.
For hvad er det egentlig, der sker, når fortiden vil hævne sig på nutiden, og de gamle dyder i skikkelse af en pensionsmoden latinlærer udsættes for et opgør med en ny, ung og begavet lærer, der er en mester i dobbeltspil. Skolen socialiserer os mere, end vi vil være ved, men hvad sker der, hvis en fra en af de "forkerte" skoler har studeret de eksklusive skolers attituder og interne sprogbrug og så lader, som om han er en af dem fra de "rigtige" skoler. Kan "kampen" vindes ...
Hvert kapitel indledes med et lille billede af en skakbrik. Vi er alle brikker i livets store skakspil, og der er i begyndelsen en vekselvirkning mellem en sort bondebrik og en hvid kongebrik, men undervejs står der pludselig to konger over for hinanden. Hvem trækker det næste træk, og hvem vinder: Kongen eller bonden? Det er djævelsk godt skrevet, og det ryster mig stadig lidt - mens jeg sidder her og skriver - at jeg kunne blive så overrasket over at blive "narret".