"Åh nej, jeg trak et digt" er et udsagn, adskillige lærere og censorer har hørt ved folkeskolens afgangsprøver i dansk. Men ved at arbejde med "Digte", et af hefterne i Gyldendals nye serie "Dansk i dybden", kan udsagnet let blive gjort til skamme, for forfatteren Conni Hesel Rickmann har med stort engagement og begejstring skrevet om digte.

Materialet er deduktivt tænkt - det er en arbejdsmåde, som mange elever synes godt om. De bliver introduceret for et danskfagligt område som for eksempel digtets kendetegn, med alt hvad det indebærer af digter-jeg, digtets form, digtets lyd og sprog. Herefter løser eleverne opgaver i de gennemgåede områder. I den forbindelse er det interessant i undervisningssammenhæng at se, at "gamle dyder" som digtets rytme - trokæer, jamber, daktyler og anapæster - har fået en renæssance med dette materiale. Det afsluttende afsnit "Fremgangsmåder" samler elevernes viden om digte, og det kommer til at fremstå som en slags model for et videre arbejde med digte - en model, som eleverne vil tage til sig.

Der findes mange undervisningsmaterialer om digte, og mange af dem er induktivt tænkt. De tager udgangspunkt i den stemning eller følelse, som eleven får ved at læse digtet. Dette materiale gør det omvendt. Først begreberne - siden hen den personlige oplevelse. Bag tilrettelæggelsen af "Digte" ligger der måske en erkendelse fra forfatterens side om, at eleverne ikke kan sige noget om oplevelsen uden at have danskfaglige begreber på plads.

I undervisningen kan heftet bruges som udgangspunkt for et længere forløb om digte, fordi det er sagligt og skridtsikkert i sit signalement af genren!