Uden at være en gyser i genrens sædvanlige forstand får romanen "Diget" alligevel de små hår til at rejse sig og hjertet til at stå stille på læseren - særligt i romanens første kapitler.

Vi befinder os i middelalderen, hvor overtro og en yderst puritansk levevis præger det vestjyske samfund omkring Ribe. Diget ud til vadehavet holder det truende Vesterhav på betryggende afstand - og så alligevel ikke! For at mildne guderne og slippe for oversvømmelser må der hvert syvende år ofres en dreng til diget. Knud, der er romanens hovedperson, bliver på dramatisk vis udvalgt og spærret inde i det kulsorte mørke hulrum i diget for, som sine forgængere, langsomt at dø af sult og mangel på ilt.

I mørket truer genfærdene og ånderne, som Knud kender alt for godt fra de sagn og myter, han er vokset op med, og som nu fylder hans hoved med uhyggelige stemmer og angst, angst, angst! Beskrivelserne er isnende - for er det virkelighed eller fantasi?

Knud er indespærret i tre dage, men redder sig selv ud, blandt andet ved hjælp af knogler fra "sine forgængere", som han kan bruge som redskaber. Han vender hjem til familien, men hvordan romanen slutter, skal ikke afsløres her - læs selv.

Bogen er velskrevet, og særligt måden, hvorpå de gamle sagn og myter danner grundlag for fortællingen, er interessant. Den er et godt bud på et "historisk gys" til de ældste læsere i folkeskolen (og voksne!) og i særdeleshed til dem, som kræver spænding fra første side.

Forfatteren er desuden kendt for novellesamlingen "Hvor skyggen falder".