Anmeldelse

Jesus

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ambitionen med en fagbog må være at fremlægge en saglig viden om et afgrænset fagområde, som er tænkt til en ligeledes afgrænset målgruppe. Denne fagbog lever - som andre i denne udmærkede serie - op til ambitionen.

Fakta:

Titel: Jesus

Forfatter: Knud Erik Larsen

Pris: 123,75 kroner

Sider: 36 sider

Serie: De små fagbøger

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Bogen er skrevet til 7-11-årige, og den giver viden om bibelen, Jesu tid og om Jesu liv, så vidt som der kan fortælles om det ud fra evangelierne. Alt er godt og klart illustreret med både fotos og tegninger.

To forhold i teksten skal bemærkes. Et par steder bruges "vi" inkluderende. "Vi" ved ikke så meget om Jesus, den dag, Jesus førtes bort på en sky, kalder "vi" Kristi Himmelfartsdag. Jeg havde hellere set, at der stod "man" eller "de kristne". Bogen skal jo også gerne kunne læses af børn og deres forældre, som har en ikke-kristen religion.

Og så er der nogle begreber, for eksempel "mistro", "spot", "forråde" og "skik", som de 7-11-årige naturligvis skal lære, men en lille ordforklaring bag i bogen kunne være fin.

Men det er en glimrende lille bog, som bør findes på skolebiblioteket til flittigt udlån.