"Det sidste, Irene Shillian skrev i sin dagbog, var: 'Løb altid efter rotterne i en katastrofe. De ved, hvor der er sikkert'".

Sådan starter romanen "Da 3. verdenskrig brød ud" skrevet af den kun 14-årige Fatima AlZahra'a Alatraktchi. Her er en roman, som tør noget nyt, og som lægger op til spændende litteratursamtaler i folkeskolens ældste klasser.

Bogens flerstrengede handling tager sit udgangspunkt i en dysfunktionel skoleklasse i en nær dansk fremtid. Den opmærksomme læser vil kunne se, at hver elev i klassen repræsenterer et land i verden. De intriger og magtkampe, der foregår i klassen, har direkte sammenfald med de konflikter, der udspiller sig på verdensplan under første og anden verdenskrig. Dette sammenfald understreges elegant ved inddragelsen af hovedpersonen Irene Shillians historienoter.

Tredje verdenskrig bryder ud, men inden længe må de verdensomspændende konflikter dog tilsidesættes i en fælles kamp mod en ydre fjende. Den syrede afslutning på bogen bryder med romanens relativt realistiske univers, men det er et modigt stilskift, som nok skal få eleverne til at stille undrespørgsmål til handlingen.

Romanen udfordrer den traditionelle børne- og ungdomslitteratur, idet den tør sætte politiske spørgsmål på dagsordenen. Stilmæssigt kan den sammenlignes med Christian Jungersens voksenroman "Undtagelsen", som også beskriver menneskeskabte konflikter på mikro- og makroniveau.

Romanens handling er så hæsblæsende, at man sluger den som en pose slik, men heldigvis er der meget mere end tomme kalorier i den, og derfor er den et fremragende bud på et absolut læseværdigt værk til 7.-9. klasse.