Anmeldelse
Viktor Vampyr og den hemmelige kiste / Ridder Ras og kampen om Det gyldne sværd
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Endnu to gode titler i "Læsefidusens kapitelbøger". Især bogen om Ridder Ras er charmerende.
Fakta:
Titel: Viktor Vampyr og den hemmelige kiste / Ridder Ras og kampen om Det gyldne sværd
Forfatter: Henriette Langkjær
Pris: 75 kroner
Sider: 35 sider
Serie: Læsefidusens kapitelbøger
Type: Bog
Forlag: Dansklærerforeningen
I "Viktor Vampyr og den hemmelige kiste" vil Viktor Vampyr gøre rent. Men noget dukker op: Et mystisk kort over slottet. Viktor Vampyr får øje på en hemmelig gang. Viktor Vampyr og flagermusen går på opdagelse i den.
"Ridder Ras og kampen om Det gyldne sværd" fænger bedre.
Ridder Ras bor på sin borg ude i søen. Bette Rolf er hans tro tjener. Relationen mellem de to er interessant. Ras vil bestemme. Og være alene. Rolf vil med. Og være sammen.
Et brev kommer fra kongen. Ras inviteres til slottet for at kæmpe med andre riddere om Det gyldne sværd. Ras vil ikke have Bette Rolf med. Men det vil Bette Rolf.
En charmerende og velfortalt historie om relationen mellem Ras og Rolf. Og om hvordan man ikke vinder Det gyldne sværd, men prinsessen, fordi man sætter sin ven over sin egen succes.