Denne historie er ikke bare morsom, den er også irriterende og provokerende. Svend Bendt er indbegrebet af et dydsmønster, gør altid alt, hvad der bliver sagt, og taler altid sandt, og netop derfor er han verdens uartigste dreng. For sandheden er ofte ilde hørt, når faster serverer kålroulader, eller når man får en uønsket frakke i julegave.

Den ærlige Svend Bendt svarer ærligt på de forkerte steder og bliver betragtet som uartig. Derfor kommer han på lyveskole, hvor han overvinder sine indlæringsvanskeligheder og lærer at lyve og dermed at blive artig.

Morale: Det kan betale sig at gå i skole.

Denne opdragelsens fernis-Fupz-filosoferen har fået tilsat Rasmus Bregnhøis billeder, domineret af okker baggrund og farver, der er helt jordslåede i brækningen. Figurerne er holdt i illustratorens vanlige groteske streg, grænsende til det grimme. De virker overbevisende til denne grumme beretning om den polerede pænheds væsen.

Og moralens bæredygtighed dokumenteres af to store billeder på omslagets første og sidste indersider: udviklingen går fra en kæmpe portion af fasters indsovsede kålroulade til en lækker racerbane.

Den, der har gået i lyveskolen, som parentetisk bemærket på illustrationen ligner en gensplejsning mellem Peterskirken og Det hvide Hus, tilkommer det bedste.

Så helt ærligt: Denne bog rummer udfordringer til gode, filosofiske samtaler på alle skolens trin.