Anmeldelse

Barden Beedles Eventyr

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fornøjeligt kan man roligt kalde dette spin off af Harry Potter-universet. Men nogen synderlig dybde besidder denne samling parafraser over folkeeventyr ikke. De kan næppe læses selvstændigt, men kun gouteres af kendere og elskere af den mugglerfødte troldmand.

Fakta:

Titel: Barden Beedles Eventyr

Forfatter: J.K. Rowling

Pris: 199 kroner

Sider: 107 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Her og der byder historierne på sjov intertekstualitet, for eksempel en let genkendelig Beatrix Potter - her i troldkvindeudgave under navnet Beatrix Bloxam, der citeres for kvalmende omskrivninger af Beedles historier, som hun fandt for bloddryppende. Tuttenutforfatterens bemærkninger får vi i fodnoterne. Morsomt nok, men det fyldige noteapparat roder lidt for meget rundt i påståede kommentarer fra rektor Dumbledore, usignerede leksikonoplysninger og henvendelser fra den faktiske forfatter J.K. Rowling. Det synes jeg ikke virker.

Bogen er ikke noget storværk, men kan virke som et hyggeligt supplement til Harry Potter-bøgerne. Et efterskrift af en hattedame, der forklarer, at overskuddet fra bogsalget går til at hjælpe udsatte børnehjælpsbørn, virker negativt på kvalitetsskalaen.