Anmeldelse
Børnenes Ænsyklopædi
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Børnenes Ænsyklopædi" er med sine 193 sider et stort og morsomt oplagsværk for børn, men også for forældre, bedsteforældre og andre, der arbejder med børn og deres sprogudvikling.
Fakta:
Titel: Børnenes Ænsyklopædi
Forfatter: Tea Bendix, Hanne Kvist og Elin Algreen-Petersen
Pris: 229,00 kroner
Sider: 198 sider
Type: Bog
Forlag: Gyldendal
Det er opfundet lige nu af 63 danske forfattere og tegnere, der har skrevet og tegnet sjovt og klogt, langt og kort om ord som bordskåner, gavtyv, gud, gummiged, hjemve, møgvejr, nonsens, våddragt, urfugl og mange, mange flere.
Det er ikke et egentligt leksikon, men en rigtig stor og tyk bog, som børnene selv kan gå på opdagelse i. Men de kan også tage deres forældre og bedsteforældre med ind i bogens univers. Målgruppen er drenge og piger i alderen fem-ti år. Enten kan de få læst op, eller de kan selv fordybe sig med de sjove og kloge fortællinger og oplysninger, bogen rummer.
Elin Algreen-Petersen, redaktør på Gyldendal, fik i sin tid ideen til bogen, fordi hun lagde mærke til, at hendes lille datter var begyndt at samle på småting som en stump gavebånd, papirrester fra en hullemaskine og slidte hønseringe. Ting, der for en voksen unægtelig ligner skrald, men som for barnet var små skatte, der blev gemt i hver sin pose. Denne barnets fantasi og evne til at få historier ud af ting blev idégrundlaget for bogen.
Ordet ænsyklopædi er med vilje stavet forkert. Sådan kan det svære ord lyde for børn. Samtidig signalerer det hele bogens idé og fortæller, at værket absolut ikke er en klassisk encyklopædi.