Karneval er en fornøjelig ting, som i dag hovedsagelig er for børn og henvist til Brugsens parkeringsplads. Det er forholdsvis nyt, for i hvert fald fra middelalderen og frem var begivenheden så fuld af grovkornede løjer, at de små gjorde klogt i at holde afstand. For i den kødløse tid var alt det tilladt, som især den gejstlige øvrighed slog hårdt ned på resten af året. Underklassen gjorde skånselsløst nar af biskopper og herremænd, der fandt sig i det. Arrangementet var en fortrinlig lynafleder i forhold til krav om varige sociale forandringer. Tirsdagen efter fastelavn var alt ved det gamle.

Mihail Bakhtin udviklede en teori om en særlig type fortællinger, som han kaldte karnevalistiske, og som dyrker den groteske venden op og ned på tingene. Det er et nyttigt begreb at anvende i forhold til børnelitteratur. Tænk bare på Pippi.

Amerikaneren Joseph T. Thomas bidrager til dette års samling af fortrinlige indspark til fortolkning af børnelitteraturen, som Center for Børnelitteratur for niende gang sender ud. Han beskæftiger sig med en litterær genre, der sjældent eller aldrig finder vej til undervisningslokalet, men som udviser en imponerende gennemslagskraft: De digte, børn helt frivilligt og af sig selv fremsiger i skolegården. Han peger helt med rette på, at de i reglen er holdt i et helt andet stilleje end dem, man finder i læsebøgerne, selv om de ofte er latrinære parodier på disse. Lokumsdigtene vender op og ned på det sædvanlige magtforhold mellem lærer og elev. Mange dansklærere vil sikkert betakke sig. Men Thomas mener, at digte i den genre kan give anledning til en god dialog med eleverne om digtningens væsen og de betingelser, der frembringer den.

Nina Christensen er frustreret over mange diskussioner om tekster udgivet for børn. De er ofte upræcise, mener hun og fremlægger et bud på begrebsafklaring, som kan hjælpe professionelle børnelitteraturformidlere - lærere og den slags - til en professionalisering af deres arbejde, som hun mener i alt for høj grad bygger på syns'ninger og skråsikre og ugennemskuelige værdidomme. Læs den og diskuter den med skolebibliotekaren og dine kolleger.

Et lignende emne tager Marianne Eskebæk Larsen op: Pædagoger i daginstitutioner vælger alt for ofte højtlæsningsbøger, som de selv husker fra deres barndom eller som var billige i Bilka. Hendes undersøgelse viser samme resultater som Anne Petersens fra forrige år: Ureflekteret konservatisme råder. Det kunne være interessant, hvis nogen kunne belyse, om det også gælder for skolelærere.

Svein Slettan viser, hvordan Bente Clod bygger nuancerede kvindefigurer op ved hjælp af stereotype manderoller i "Englekraft"-trilogien, Ivy York Møller-Christensen har en interessant artikel om H.C. Andersens opfattelse af Hoffmanns "Den store Bastian", og Janus Neumann demonstrerer, at Søren Kierkegaard har et stort potentiale, også anvendt på tolkning af børnelitteratur.

Nødvendig anskaffelse til lærerbiblioteket.