Anmeldelse
Klaus Rifbjerg
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nu har vi som dansklærere arbejdet med kanonforfatterne i nogle år, og heldigvis er der kommet mange bud på undervisningsmaterialer om disse fyrtårne. Den sidste i rækken af kanonforfattere er Klaus Rifbjerg, og hans forfatterskab har Dansklærerforeningens Forlag taget op i udgivelsen "Klaus Rifbjerg - en kanonforfatter", der indgår i en serie fra forlaget, som præsenterer de 14 kanonforfattere og deres samtid, strømninger og tendenser.
Fakta:
Titel: Klaus Rifbjerg
Forfatter: Thorkild Borup-Jensen
Pris: 125 kroner
Sider: 72 sider
Serie: Kanonforfattere
Type: Bog
Forlag: Dansklærerforeningen
"Klaus Rifbjerg - en kanonforfatter" er delt op i seks kapitler: "Digtning som alvor og leg", "Nu og dengang - nærvær og erindring", "Rejsen og den rejsende", "Almindelighedens perspektiv", "Brug af genrer og medier" og "Sprogets liv", der giver forskellige indfaldsvinkler til Klaus Rifbjerg og hans værker. Her får læseren et godt billede af Rifbjergs produktion og den kontekst, han har bevæget sig i.
Udgivelsen henvender sig til folkeskolens ældste klasser og kan læses i uddrag og derved indgå i samspil med andet materiale, som læreren ønsker at bruge i den obligatoriske kanonlæsning om Klaus Rifbjerg.
"Klaus Rifbjerg - en kanonforfatter" kan anbefales til indkøb som klassesæt til folkeskolens ældste klasser.