Anmeldelse

Asfalten brænder

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aktivisterne i Ungdomshuset i København var ikke maskerede hele tiden. Og en af dem er faktisk meget smuk, når hun ikke har hætte på. Synes altså Lau fra det småborgerlige Jylland, nu tilflytter til det hotteste Nørrebro, hvor han brænder varm på Naja med pløkkerne i ansigtet, i netop de dage hvor Ungeren bliver ryddet, og gaderne fyldes med slagsmål og bilbrande.

Fakta:

Titel: Asfalten brænder

Forfatter: Irene Pedersen

Pris: 149 kroner

Sider: 148 sider

Type: Bog

Forlag: Høst og Søn

Naja og hendes venner fra aktivisternes allerhårdeste kerne slår sig ned i Laus lejlighed til beboerformandens store forbitrelse.

For at holde liv i sin - ret håbløse - forelskelse i Naja involverer Lau sig i hærværksaktioner og brandstiftelser, men da han er hjemme i Jylland for at sætte sin afdøde mors urne ned, får han rystet sit normalitetsbegreb på plads. Det hjælper også, at den hårde kerne sammen med nogle endnu hårdere tyske autonome reelt overtager hans lejlighed og smider ham ud som upålidelig.

Romanen er spændende, sproget og plottet godt, emnet aktuelt og noget, der optager masser af unge, konflikterne og de moralske dilemmaer reelle, og løftet om et par eksplicitte sexscener skal nok få de sidste med.

Køb et par stykker til biblioteket.