Alle børnene i Bulderby levede en ubegribeligt lykkelig barndom - så lykkelig, at det for de fleste svenskere og mange af os andre med blev opfattet som indbegrebet af trivsel, sundhed, fornuft og jordnært landboliv. Både budskabet og den litterære standard holder stadigvæk, og bøgerne er populære til oplæsning, ikke mindst afsnittet om, hvordan man holder en rigtig jul.

Bogen er fra dengang, børn kunne klatre i træer, uden at kommunen havde lagt gummimåtter og træflis nedenunder. Hvor de kunne gå på deres egne ben til skole, og hvor de voksne hjalp dem med madpakker, stearinlys og tændstikker, så de kunne lege gode lege i fred i hemmelige huler og på den måde lære at komme sikkert ind i et stabilt voksenliv. Det er rystende læsning! Der er næppe mange af de forældre, der hylder Bullerby-konceptet, som ville turde lade deres designede børn lege med Lisa, Anna, Britta, Lasse, Bosse og Ole, som bliver sendt alene på den lange skolevej i snevejr eller alene per hestevogn til mølleren. Hvor mange danske børn får i dag lov til bare at gå alene ned til bageren efter rundstykker?

Forlaget har i denne udgave valgt at bevare Ellen Kirks oversættelse, og den fungerer også fint uden moraliserende ændringer i forhold til den svenske original, som hun ellers foretog i nogle af Lindgrens mere alvorlige bøger.

Historierne er stadig dejlige. Men tænk lige over, hvorfor børnene bliver så søde, dygtige og opfindsomme. Det kunne jo være, det var, fordi de fik lov til at være det.