Anmeldelse
Gyldendals kanon
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inden man begynder at kikke nærmere på disse bøger, kunne det være en god øvelse at aktivere sin egen indre kanon og stille spørgsmålet: Hvis det nu var mig, der bestemte, hvad skulle en børnelitterær kanon for 0.-6. klasse så indeholde?Det spørgsmål aktiverer lærerens egne oplevelser med den gode børnelitteratur. Hvornår er litteratur så god, at den bør og skal formidles videre til de elever, som læreren underviser? Hvilke børnelitterære værker vil man betegne som klassikere? Det interessante er derefter at sammenligne sin egen liste over værker med det udvalg, som Torben Weinreich og Nina Christensen har foretaget for 0.-6. klasse. Allerede inden man kommer så langt, bliver man mødt med et spændende layout i bøgerne. Klassiske litterære figurer byder en velkommen til bogen. Man må også glæde sig over, at de klassiske illustrationer er medtaget. Man husker meget ofte illustrationerne, og de giver gode muligheder for en historisk tilgang til de ældre børnelitterære tekster. Hvordan har "verden" set ud, da værket blev til?Antologien for 0.-2. klasse er beregnet til oplæsning. Den indeholder ikke kun værker af danske forfattere, men inddrager også udenlandske børnelitterære uddrag. Genrerne er også meget velegnet til klassetrinene. Der er eventyr, fabler, rim og remser, molbohistorier og endelig mange klassiske børnesange.Bøgerne for 3.-6. klasse inddrager de bedste bud på børnelitteratur gennem flere hundrede år. Personerne bag udvalget har et eminent overblik over børnelitteratur, så de på meget fornem vis er i stand til at guide eleverne igennem nogle af de allerstørste litterære oplevelser, som Danmark kan byde på.Med det udvalg af børnelitteratur er der gode chancer for, at disse bøger for 0.-6. klasse i sig selv bliver klassikere.Tilbage sidder jeg med min beskedne liste over børnelitterære klassikere og ser, at der i kanonen er tekster med, som jeg læser for allerførste gang. Jeg opdager også, at Halfdan Rasmussen er godt repræsenteret, men ikke med "Lange Peter Madsen". Jeg trøster mig. Der har nok ikke været plads til de lange ben. Rigtig god fornøjelse med børnenes bøger.