Anmeldelse
Krigerprinsessen del 1
Lindormen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Spændingen stiger, og plottet er gennemtænkt i første bind af forfatterens ny fantasy-serie om krigerprinsessen Alvilda.
Prinsesse Alvilda og hendes terne (kammerpige) Gro er dagen lang låst inde i et bevogtet kobbertårn. Den frygtindgydende lindorm sørger for, at prinsessen bevarer sin dyd. Rundt om ormens gård har pigerne udsigt til resterne af de mange bejleres hoveder udstillet på hegnet. Pigerne keder sig og håber på, at det en dag vil lykkes for en af frierne at gøre kål på ormen. Endelig dukker da kongesønnen Alf op. Han kæmper og vinder sig ind i prinsessens hjerte. Men nogen spænder ben for det forelskede par, og prinsesse Alvilda vælger at tage flugten.
Handlingen udspiller sig i en slags middelalderligt univers og henvender sig til både drenge og piger. Der er i alt planlagt syv bind i serien til læsere på mellemtrinnet. Billedromanen er dramatisk illustreret af Pernille H. Jensen, hvis udtryksfulde tegninger understøtter teksten godt.