Hanne Åxman Christensen er god til at behandle unges problemer på en vedkommende og spændende måde. Hendes karakterer er bestemt værd at interessere sig for, og deres problemer bliver virkelige for læseren. Hun har i denne parallelroman til "Marias Dans"begrænset sig til færre problemstillinger, og det vinder bogen ved. Hovedpersonerne her er pigen Zehra, som forsøger at forene sit danske skoleliv med sit tyrkiske hjemmeliv, og drengen Martin, som drømmer om Zehra og en karriere inden for filmbranchen. De to, som ellers har været nære venner længe, må ikke længere ses, da Zehra nu er så gammel, at hun skal holde på familiens ære. Hun føler sig lukket inde og nærmest ikke i live, og det gør ikke sagen bedre, at hun har en ægtemand ventende i Tyrkiet. Martin tumler med de klassiske teenagedrengeproblemer, som accentueres af, at han ikke kan finde rundt i Zehras univers. Der er heldigvis ingen overdramatiseret happy ending, hvor de to elskende løber væk sammen. Hanne Åxman Christensen evner at skabe spænding i de små kriser, på linje med hvor store selv små problemer kan synes i teenagetiden. Og den afdæmpede måde, hun behandler integrationsproblemet på, gør bogen velegnet til læsning i klasser, hvor mødet med fremmede kulturer er så fjernt, at en mere konfronterende bog ville virke fremmedgørende.