Anmeldelse

Signe

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I gamle dage foregik ungdomsbøger altid i Fjordby eller Vesterby eller sådan nogle allesteder og ingensteder. Helt anderledes her: personerne går på Øster Farimagsgades Skole i København, hovedpersonen Signe på 14 år bor i Marstrandsgade 16 i de halvmondæne Kartoffelrækker, og man kan følge i hendes og venindernes fodspor til navngivne genbrugsbutikker på Nørrebro, hvor de går på jagt efter fancy sko og klædningsstykker, der vil få dem til at funkle i de udvalgte drenges øjne til skolens gallafest.

Der er danser- og modeldrømme i Signe, og der er en vrimmel af overbevisende og velresearchede fagudtryk spredt ud over siderne, når disse aktiviteter skal beskrives, som nok skal blive forstået af målgruppen, der må være 13-14-årige piger, der gerne vil lege gymnasium. Jeg gav dog op over for dansejargonen.

Det er ellers ikke, fordi jeg som anmelder ikke har gjort en del for at sætte mig ind i bogens univers. Været inde at købe grøn kvædete i Perchs Thehandel - personernes favorit (eller forfatterens sponsor?) - og alt muligt. Og cyklet forbi skolen og huset i Marstrandsgade og spekuleret over, om menneskene derinde ved, hvilken litterær sammenhæng de nu indgår i. Inspektøren har fået nyt navn, men ellers skriver forfatteren (godt!) i den hyperrealistiske genre.

Til den kritiske ende må bemærkes, at nogle bipersoner her og der bliver præsenteret lidt umotiveret, sandsynligvis for at de kan komme til at spille en rolle i kommende bind i serien.

Og så skal forfattere passe på med at lade deres personer tale så utydeligt, at man kommer til at skrive tappernade og issenkram, når man skal beskrive familiens pseudofancy køkkenaktiviteter.

Er der en fremtid for bøger i denne genre? Læsere uden lokalkendskab kan let føle sig hægtet af.

Men på den anden side: Hvis bare dem på Øster Farimagsgades Skole køber bogen ligesom veninderne i Kartoffelrækkerne - også dem, der går på Zahles skoler eller Bordings Friskole - så er salgstallet ved at være oppe i nærheden af det, der bliver de fleste andre børne- og ungdomsbøger til del.

Og det har denne historie fortjent. For det er en godt skrevet pigebog iklædt evigungt plot og moderne gevandter.