Bogens ti meget små prosastykker handler om meget kloge børns møde med det forunderlige og det guddommelige. Børnene i historierne optræder modent og indimellem unaturligt voksent i de hverdagssituationer, "åbenbaringerne" finder sted.

Vi hører for eksempel i en af historierne om Jonas, der spiller fodbold med sine kammerater i haven og møder modstand, fordi han ikke kan ramme målet. Pludselig bliver hele haven oplyst, og alle Jonas' problemer synes med ét pist borte, og drengen er sprængfuld af selvtillid. Andre historier virker konstruerede og unaturlige i dialogen, for eksempel den humoristiske historie "Gud er over det hele", hvor søskendeparret Laura og Mikkel diskuterer Guds tilstedeværelse ved morgenbordet.

I historien "Papegøjen" møder vi Benjamin, der er stensikker på at få sit ønske opfyldt om at få besøg af en papegøje i sin have. Papegøjen kommer ganske rigtigt, men flyver lige så hurtigt, som historien slutter. Desværre for læseoplevelsen bliver de små universer, forfatteren åbner, lukket til alt for hurtigt igen. For læseren har det den konsekvens, at historierne simpelthen slutter, før man når at danne sig billeder af personer og forløb. Det er ærgerligt, eftersom materialet gennemgående er godt, og evnen til at fortælle en historie er til stede.

Når bogen er færdigtrykt, er det ærgerligt at opdage, at der på side 9 har sneget sig et "ikke" ind, hvor det ikke skulle have stået. Efterfølgende må det være op til læseren - for pænt ser et mislykket forsøg på at retouchere ordet bort ikke ud.

Pia Thaulov gør sit bedste for at hjælpe historierne på vej med sine bløde og varme akvareltegninger, men historierne når aldrig rigtigt at bundfælde sig.