Anmeldelse

Prinsessen der altid havde ret

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Man er ikke bare en yndig prinsesse, tænkte den yndige prinsesse, da hun en aften lå og gassede sig i sin himmelseng. Man er også sådan en slags geni".

"Læs for sjov" hedder serien, som prinsessen er en del af. Og det er en sjov historie om prinsessen, der altid får ret og derfor også tror, hun har ret. Egentlig en meget moralsk historie!

Men rammen er eventyrets, befolket af prinser og en enkelt prinsesse. Slutningen er noget utraditionel, men på den anden side - i eventyret kan alting ske. Også sprogligt læner det sig op ad de traditionelle. For med sætninger som "dit og dat og mere til" eller "det kan nok være, at de kom fra alle verdenshjørner" befinder vi os sprogligt i eventyrets verden.

Underholdende for målgruppen på syv-ni år. De ældste kan selv læse den, for sproget er letflydende med mange replikker. Læses den op, vil den voksne oplæser helt sikkert også more sig.

Dertil kommer pragtfulde, sjove illustrationer med masser at se på. De er fantasifulde og rigtig gode til teksten.