I denne anden bog om Tora holder hun igen ferie med sin arkæolog-far, der nu er i gang med en vikingegravplads på Newfoundland eller Vinland. Medlemmer af Leif den Lykkeliges familie er gravsat her.

Tora kan det der med genfærd, som tilsyneladende findes overalt. Hun har evnen til at se og kommunikere med dem. På stedet huserer både vikingegespenster - blandt andre et lille barn - og efterkommere af de oprindelige beboere. En af de sidstnævnte - en skrælling, eller som vi siger: en indianer - er omdrejningspunktet for fortællingen.

Toras far skal åbne vikingegravene. I en af gravene mangler en økse, malerisk navngivet som Skalleflækkeren, og skrællingen kan ikke få fred, fordi hans folk har hugget den fra en af gravene. Samtidig er ånderne hos skrællingens folk ikke meget for at slippe så godt et trofæ. Tora må langt tilbage i historien for at finde ud af, hvad der virkelig hændte for skrællingen og det lille barn, og hvordan de kan hjælpes.

Et solidt grundlag for en spændende historie, og det er også, hvad vi får.

Samtidig er det en historie om Tora og hendes far, opholdet hos nogle rare mennesker på Newfoundland, en spirende forelskelse, venskab og professor Marion, der måske bliver hendes fars nye kæreste.

Til selvstændig læsning for de 11-14-årige.