Anmeldelse
Gyldendals mini-grammatik - Dansk
2. reviderede udgave
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som altid med opslagsbøger kan man irriteres over forklaringer af selvfølgeligheder, mens man undres over, hvor lidt der står om det, man aldrig selv har lagt mærke til før.
Jeg har muligvis øvet vold mod et par generationer elevers dannelse ved ikke at have undervist dem i reciprokke pronominer, men jeg må beskæmmet erkende, at jeg indtil i dag aldrig har hørt om sådan nogle før. Det har jeg til gengæld om så meget andet, som bogen omtaler, og de forklaringer er gode nok.
Denne lille grammatikbog har fået plads til det, der skal til. Hvis læreren gør sig ulejligheden at sætte sig ind i dens opbygning, kan de daglige sproglige knuder forklares ved at henvise til den lille lærebog i glosehæftestørrelse, der nemt kan ligge inden i en danskbog, så den lige er ved hånden.
Så kan eleverne hurtigt slå sproglige spørgsmål op og lære, hvornår det hedder -ene, og hvornår det hedder -ende. Og hvad reciprokke pronominer er for nogle. Og den slags .