Den historiske roman er kendetegnet ved, at handlingen udspiller sig i kulisserne af en faktisk historisk fortid.

Ifølge Anna Karlskov Skyggebjerg, forfatter til "Den historiske roman for børn", er genrens paradoks, at den på den ene side skal læses som en fiktiv fortælling og på den anden side lægger op til, at man læser historisk referentielt. Faren bliver, at man let kommer til at sætte sig mellem to læsestrategier - den skønlitterære og den faktuelle.

Også forfatterne kan risikere at ville for meget inden for begge genrer, og den problemstilling møder vi også i disse tre bøger. Fælles for dem er, at de har 1600- og 1700-tallets Danmark som omdrejningspunkt og henvender sig til 5.-7. klassetrin.

"Jens Skrivers og Kirstine Navnløs" er en udmærket fortælling om to børn i 1600-tallet, som kommer fra vidt forskellige kår. Kirstine er en horeunge, mens Jens er søn af det bedre borgerskab. Pestens hærgen resulterer i, at de ender med at dele skæbne som indsatte i Christian 4's Tugt- og Børnehus i København.

Ifølge epilogen er historien delvist baseret på virkelige begivenheder, men som læser er det svært at gennemskue, hvornår der er tale om kendsgerninger, og hvornår forfatteren benytter sig af sin kunstneriske frihed.

I "Heksen" møder vi drengen Tobias, som bor hos sin farmor, der er landsbyens kloge kone. Oplysningstidens nye strømninger hylder dog den autoriserede lægevidenskab, som ikke ser positivt på kloge koners kvaksalveri og fosterfordrivelser.

Historien mister fodfæste ved de mange lange beskrivelser, hvor historiske facts overdøver den litterære handling. Den bratte og uforløsende afslutning på bogen efterlader læseren med mange løse ender på bogens i forvejen stillestående handling.

Det bedste bud på en bog, der formår at have en litterær kvalitet i sig selv, er "Bødlens knægt". I den møder vi, i syv korte fortællinger, en mosaik af børneskæbner fra en landsby i 1700-tallet. Livsvilkårene er forskellige, alt efter om man er bødlens knægt Lars Abel eller præstens datter Kristine - om end præsten er fader til begge børnene.

I modsætning til de to ovennævnte romaner er de korte fortællinger i denne bog ikke bundet lige så meget op på et væld af historisk information. Handlingen er fremadskridende, og fokus er mere på personerne end ydre historiske omstændigheder. Måske fordi der bagerst i bogen er et kapitel med faktuelt historisk stof, hvis man ønsker en mere nuanceret forståelse af datidens samfundsforhold.

Trods den historiske romans udfordring er dens styrke, at den kan aktivere den litterære fremmederfarings potentiale og give eleven mulighed for at sætte sig ud over sin egen nære verden. Samtidig kan genren levendegøre en historisk periode for eleven og behandle emner, som har et andet omdrejningspunkt end spirende forelskelse og dumme forældre. Som lærer må man blot gøre sig klart, om den historiske roman har en litterær kvalitet i sig selv eller primært er en historiebog i fiktionsform.