Cirkeline, Alfons Åberg, cykelmyggen Egon og alle de andre dyr og væsner fra billedbøgerne har en vigtig plads i børns verden. Det er dem, børnene taler om indbyrdes, og det er blandt andet ved højtlæsning, at børn får formet deres sprog.

Tre lærere fra Avedøre Skole, Kirsten Donskov, Lars Reeckmann og Hasan Sertdemir, har det sidste år arbejdet med at indtale billedbøger på bånd, så tosprogede børn også får muligheden for at høre om Peter Pedal og derved få stimuleret deres sprogkundskaber. For det arbejde fik de den 30. august Årets Læseinitiativpris 2000.

'Formålet er at udvikle de tosprogede børns ordforråd, sprogtone og melodi og give dem en naturlig fornemmelse for grammatikken, på samme måde som vores egne børn får, når vi læser højt for dem', fortæller Kirsten Donskov.

'Vi ved, at det er vigtigt, at børnene også bliver sprogstimuleret uden for skolen, derfor tænkte vi, at det var en god idé, hvis børnene kunne låne båndene og høre dem hjemme med forældrene'.

De tre lærere har arbejdet sammen tidligere, og ideen opstod efter et eventyrprojekt i første klasse, hvor lærerne havde indtalt eventyr på bånd, så eleverne kunne lære replikker udenad, som de skulle bruge i skuespil.

'Børn møder med meget forskellige forudsætninger, men ved at høre båndene var de i stand til at huske replikkerne på lige fod, og da de så blev ved med at låne båndene og høre dem igen og igen, efter projektet var slut, tænkte vi, at det måtte vi kunne bruge og udvikle', siger Lars Reeckmann.

På Avedøre Skole er der cirka en tredjedel tosprogede børn, og de tre lærere tænkte, at indtalte billedbøger ville kunne hjælpe dem med at forbedre deres danskkundskaber. Bøgerne blev nøje udvalgt, så de havde gode illustrationer, der understøttede teksten.

Samtidig lagde lærerne også vægt på, at det skulle være de populære børnebøger, som børn traditionelt kender.

'Vi tager ofte for givet, at børn kender til forskellige væsner via billedbøgerne. Pippi Langstrømpe og Peter Pedal er en del af kulturen, men det gælder jo ikke, hvis man ikke har fået læst bøgerne højt. Vi tænkte, at båndene kunne virke som en løftestang til fællesviden med kammeraterne samtidig med sprogstimuleringen' siger Lars Reeckmann.

Da bøgerne var udvalgt, gik lærerne i gang med at indtale dem på bånd, og da de havde et par og tyve, bestemte de sig for at udarbejde en folder om materialet og gå ud på etniske forældremøder og fortælle om det.

På møderne forklarer de forældrene, at det her er en måde, hvorpå de kan støtte deres børn til senere at blive gode læsere. Møderne bliver holdt på dansk, men tolket på tyrkisk af Hasan Sertdemir, som også underviser børnene i modersmålsundervisning.

'For at få kontakt til så mange forældre som muligt ringer jeg til dem to dage inden møderne, og vi har også udarbejdet folderen på tyrkisk, så selv de, der ikke forstår så meget dansk, kan forstå, hvad det handler om. Derfor havde vi også 90 procent fremmøde til sidste forældremøde', fortæller Hasan Sertdemir.

De tre lærere har kun haft positive tilbagemeldinger fra forældrene. Både på møderne og når Hasan Sertdemir senere har haft kontakt til forældre og børn, har de givet udtryk for, at de var glade for, at der blev gjort noget for deres børn, og det var noget, de havde manglet.

'Det bliver et familieanliggende, for vi opfordrer forældrene til at sidde og 'billedlæse' bøgerne med børnene først på deres eget sprog. Bagefter kan de så høre båndet med den danske udgave sammen. På den måde bygger det oven på modersmålsundervisningen, samtidig med at børnene kæder billedet sammen med både det danske og det tyrkiske ord', siger Hasan Sertdemir.

De tre lærere er nu oppe på 50 indtalte bøger, som børnene kan låne med hjem, men de fortsætter med projektet og håber på til næste år at have 100 bånd til udlån.