Sure gamle mænd spiller en central rolle i denne bog. Og hvem er de? Det er mennesker af begge køn og i alle aldre, som mener, at deres egen måde at tale på er den rigtigste, og som er bekymret for "udviklingen" i sproget.

Bogens konklusion er, at unge ikke taler værre, mere sjusket, grovere eller mere utydeligt end tidligere tiders ungdom. Unge "udfordrer, ændrer, opfinder, forvrænger, forkæler, sprænger og samler sprog. De får sprog til at leve og blomstre".

Forfatterne er sprogforskere, og målgruppen er ikke-fagfolk. Bogen er systematisk opbygget og informerer på en underholdende og letforståelig måde om sprogets foranderlighed, om dets forskellige funktioner, om centrale begreber i sprogforskningen, om ungdomskultur og om socialhistoriske sammenhænges betydning for sprogets udvikling.

Den er informerende, men også provokerende. Unge bruger slang, men det gør den ældre generation også, og bandeord kan vi ikke undvære. Den ældre generation bander lige så meget som de unge, bare med andre ord, og unge med anden etnisk baggrund bander mindst. Korrekt sprog findes ikke.

Jeg har fået udvidet mit ordforråd kraftigt. Nu ved jeg, hvad fuck, ludder og pedo (pædofil) betyder, og at når unge bruger disse ord, skal de ikke tages bogstaveligt, idet de betyder noget andet, end voksne tror. Ludder er for eksempel et skældsord, som kan bruges bredt - også om unge mænd.

Forfatterne forholder sig deskriptivt både til unges kultur i det senmoderne samfund og til unges sprog, et sprog, der, når de unge bliver voksne, vil være fuldt ud accepteret. Der er spændende afsnit om, hvordan sprogforandring sker, om dialekter og rigsdansk og om den globale og den teknologiske udviklings påvirkning af unges sprog. Unge har i det hele taget skabt en ny kommunikationskultur på grund af brug af pc og mobiltelefon.

Unge skaber undertiden deres egne blandingssprog, hvor dansk er stammen, men hvor udtryk fra andre sprog som engelsk, tysk, tyrkisk og andre indvandrersprog indgår. Det gælder også unge af anden etnisk oprindelse, som behersker både rigsdansk og deres eget blandingssprog.

Undervisere i dansk må i højere grad forholde sig til de udtryksformer, der findes blandt unge, og inddrage dem i undervisningen med respekt for deres funktion og egenart. Men forfatterne springer let og elegant hen over, at lærere i skolen og voksne i det hele taget er sproglige modeller og opdragere, som de unge gerne vil have et modspil fra. Vi kan ikke kun forholde os deskriptivt, men må arbejde med, at børn og unge lever op til de krav til et tale- og skriftsprog, der kræves i forbindelse med uddannelse og debat i offentlige debatfora, og etiske overvejelser i forbindelse med brug af sprog er stadig lige vigtige, og i den forbindelse er alt ikke tilladt.

Bogen kan kraftigt anbefales på grund af inspirerende information og forfriskende nye synspunkter, som er væsentlige i en debat om undervisning i dansk sprog.