Anmeldelse
SOS Gilleleje
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Camilla Hübbe er især kendt for børnebøgerne om Cirkus Saragossa og som medforfatter på tv-serien om Nynne. Ungdomskrimien "SOS Gilleleje" er næppe så veloplagt, men der er nu også tale om en noget anden genre.
13-årige Simon er Nørrebro-dreng, men lige flyttet til Gilleleje med sin mor. Sammen med Sigga og Osvald fra klassen skal han lave et projekt om Anne Frank. Opgaven træder dog hurtigt i baggrunden, da Simon en aften skimter et lys i det forladte hus på toppen af skrænten til havet.
Det viser sig, at husets hjemvendte ejer, Helmersen, er en eftersøgt krigsforbryder og nazist fra anden verdenskrig. Handlingen tager fart, og de tre hovedpersoner, som på skift bærer synsvinklen, bliver viklet ind i et drama, hvor fortid forener sig med nutid, og hvor gamle, uforløste familieopgør med rødder tilbage til krigen skal afsluttes. Simon, Osvald og Sigga, som tilsammen danner forbogstaverne SOS, står pludselig i en slags levende historiefortælling, hvor modstandsaviser, Luger-pistoler og gamle fotos fra krigen bliver (alt for) virkelige rekvisitter.
Scenen er klassisk og velkendt. En gruppe børn/unge skal opklare et mysterium, som de voksne indledningsvist afviser. Camilla Hübbe er god til at beskrive og opfange stemninger og indre scenarier. Romanen bliver derfor også en fortælling om et spirende venskab mellem tre unge mennesker.
Et irritationsmoment bogen igennem er den mangelfulde korrekturlæsning. For mange stavefejl og grammatiske fejl skæmmer bogens samlede indtryk. Derudover fremstår sproget til tider lidt stift, og på trods af et handlingsmættet plot og en medrivende handling lykkes det ikke rigtigt forfatteren at hæve romanen op over det jævne.