Selv Shakespeare gjorde det. Gendigtede "Hamlet" efter middelaldersagnet om prins Amled, som Saxo skrev ned, og som gamle William kunne læse i den latinske udgave af Gesta Danorum eller i en fransk oversættelse fra 1500-tallet. Hvis han da ikke ligefrem har planket det fra en anden engelsk forfatter, som hed Thomas Kyd - og som man ikke ved så meget om, ud over at han skrev et skuespil, der i dag benævnes "Ur-Hamlet".

Jeg har altid syntes, at historien er lidt svær at sparke i gang, indledningen synes ingen ende at ville tage. Det er Oscar K. kommet elegant om ved, idet han erstatter en hel del af scenerne med et velskrevet handlingsreferat. I de centrale scener vender han så tilbage til Shakespeares femfodede jamber. Mundret og velfungerende - og godt gået!

Karrebæk gendigter også, og det så ganske fortræffeligt! Ikke alene lader hun bearbejdninger af Bayeux-tapetet stå for bogens kampscener og folkemængder, hun strør også om sig med citater som Picassos Guernica-heste og Erlbruchs Døden, der nu ser ud til at være færdig med anden og tulipanen. Og til at skildre det afsluttende vanvid en parafrase over det forfærdelige billede, der skildrer soldater, som alle må støtte sig til hinanden i geleddet, blindede som de er efter et giftgasangreb. Persongalleriet optræder i nutidsdragter. Det er set før, også på scenen. Det kommer til at tage sig lidt sært ud for folk, der udtrykker sig i blankvers. Men flot, uhyggeligt og godt gennemført.

Eleverne har fortjent ordentlige og overkommelige versioner af verdenslitteraturens klassikere. Her er et godt bidrag.