Kim Fupz Aakeson har begået seks noveller om stille drenge, der tilpasser sig andre. Men nogle af drengene siger stop. Blandt andre jeg-fortælleren i "Læreplads". Heldigvis, tør man vist roligt sige.

I bittesmå replikker og handlingssekvenser skildres en fars måde at terrorisere sin familie på. Og familiens måde at tilpasse sig på. Mor gør det ved hele tiden at smile, så de rigtig hygger sig. Faren finder en læreplads til sønnen og forlænger dermed sit terrorregime til også at omfatte dagtimerne. Men sønnen siger stop, og far går bogstavelig talt på røven.

I "Gensyn" tager sønnen en stærk hævn over mor, der skred fra ham og far for et år siden og rejste til Spanien med en fyr. Nu står hun foran skolegården og vil have tilgivelse. Og siger (det gør hun!): "Tingene bliver bare ikke, som man regner med, det vil du opdage, når du bliver ældre". Han siger, at det var lige meget, at hun rejste. Ordret. Touché.

Bogen er velegnet til litteraturundervisningen i overbygningen. Hvis man kunne lide Fupz' voksenroman "Mellemvægt" - den var jeg helt vild med - så er det bare om at stikke ungerne "Tilløb".

"Krom og kubik" er også en drengebog. Far, Kris (15) og Mikkel (23) bor sammen. Mikkel har en Harley, og han og Kris kører ture sammen. En dag sker der en ulykke, og Kris vil ikke op på motorcyklen mere. Men Mikkel vil have ham ud at køre. Og med list og snedighed får han hjulpet sin bror op på hesten igen.

En god bog om broderskab og om at overvinde sin egen frygt.

Begge bøger er godt stof til drenge og kan anbefales til frilæsning.