Danmark og Norge ligner hinanden på mange måder, blandt andet når det gælder læsning. Ikke bare ligger de to sprog tæt op ad hinanden, også de to skolesystemer lader sig sammenligne. I begge lande er der tale om et antal elever, der er svage læsere, på trods af at de har modtaget kvalificeret læseundervisning. Det ønsker man at gøre noget ved.

I Norge har man gennemført et anderledes læsekursus, som har givet gode resultater, og som forfatterne mener, man med held kan overføre til danske forhold. I projektet har der været en nær tilknytning mellem læseforskning og praksis.

I slutningen af 1. klasse defineres de elever, der ikke har nået et tilfredsstillende niveau i læsning. Små hold med maksimalt fire elever har derefter i to perioder på henholdsvis ti og fem uger af 2. klasse modtaget specialundervisning i læsning i mellem ti og tyve timer om ugen. Både speciallæreren og elevens normale lærer har forinden gennemgået kurser i metoden, som sætter læreren i stand til at udvælge lekture og at tilpasse tilgangen til stoffet nøjagtigt til elevens niveau. Der arbejdes med både forforståelse, med afkodning af ord og med forståelse af sammenhængen. I den sidste fase arbejdes med automatisering og flydende læsning.

Imellem og i løbet af disse kursusforløb har der i normalundervisningen været støttet individuelt op omkring ovennævnte elever, idet norsklæreren har brugt de samme tilgange til eleverne, som blev brugt i specialundervisningen.

Gennem en grundig testning er de elever, der har deltaget i projektet, blevet sammenlignet med elever, der har modtaget specialundervisning i læsning efter traditionelt mønster. Det er tydeligt målbart, at projektets elever har gjort store fremskridt i læsning. Målt både på læsning og på diktat klarede eleverne sig klart bedre end kontrolgruppen. Ikke bare i kursusperioderne var de inde i en stabil fremgang, men også i den mellemliggende periode var der en klar øgning af deres læseformåen. Deres forældre udtrykte desuden stor tilfredshed med fremgangsmåden og dens resultater.

Der er tale om en betydelig indsats omkring elevgruppen, som projektet drejer sig om, men det virker veldokumenteret, at indsatsen flytter læsestandpunktet. Man kan kun gætte på, hvad det betyder for disse elevers selvopfattelse og tilfredshed med skolen. Dette hæfte var yderst glædelig læsning. Jeg kan kun opfordre mange andre til at gøre det samme og forhåbentlig blive inspireret.