Anmeldelse
Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alberte Windings romandebut i dagbogsgenren for de 12-15-årige er den bedste, sjoveste og sørgeligste børnebog, jeg længe har læst.
Barbara Møller, med mellemnavnet Tristan, er teenager. Hun har mest af alt lyst til at springe alderen 13 over, ligesom man gør det med hotelværelser. Hun begynder at skrive dag/natbog midt i morens eksistentielle krise. Moren prøver at blive voksen, men nemt er det ikke, når hun render rundt og ligner en lille pige, i røde converse og gulstribet T-shirt, der ikke er blevet hentet på gul stue. Barbaras far er psykiater, der hele dagen taler med mænd, der hellere vil være damer. Lillebror Ewald bliver allerede i 1.b redaktør for skolebladet. Han kan være verdens sødeste, men er som regel irriterende, når han for eksempel skriver i skolebladet, at Barbara er forelsket i "nabo". En dag forsvinder mor til Goa. Far søger tilflugt ved kompostbunken i baghaven, og Ewald skejer ud i redaktørtøj og høj cigarføring. Barbara forsøger at holde styr på vasketøjet, savnet af moren og den voksende forelskelse i nabo - Johnny Depp-typen med bumser. Familien invaderes af velmenende familiemedlemmer fra Jylland og morens selvoptagede veninde Helle, der i øvrigt har været hos numerolog og har fået tilføjet et h. Mormor kontakter "Søren ser syner" for at få mor hjem. Far får endelig nok og smider Helleh og resten af slænget ud. Morfar forsvinder, og Barbara skriver et vredt brev til mor, som slet ikke skulle være sendt - men det sørger Ewald selvfølgelig for.
Barbaras dagbog er en særdeles humoristisk, livsglad og sørgmodig skildring af voksenlivet, som det udspiller sig for øjnene af en velfungerende teenager, der egentlig har så rigeligt at gøre med at finde ud af sit eget liv. Bogen anbefales til voksne (mødre) med teenagere og voksne generelt, der ønsker at blive klogere på unges tankegang. Skildringen vækker, hos den voksne læser, refleksion over voksenrollen og de identifikationsmodeller, vi videregiver til næste generation.
Caroline Sofie Axelsson har stået for bogens smarte og nutidige grafiske tilrettelæggelse. Et rødligt collageomslag med eksotiske udklip fra morens rejser til Goa og New York går i dialog med teksten. Morens breve til Barbara er smukt sat op som en duft af røgelse og storbyliv. Små vignetter, sms'er, breve, interview og tegninger krydrer teksten i en fint afstemt og velvalgt grafik med sans for variation.
Alberte Winding mestrer at sætte sig i børnehøjde og tegne billeder med teenagerens knivskarpe iagttagelsesevne. Barbaras dagbog vil blive slugt af piger og drenge i udvikling. Det er sund kost, fordi de vil opleve at føle sig forstået på et højere følelsesplan, der ikke altid er nemt at begribe som voksen. Bogen anbefales også som højtlæsningsbog i 5.-7. klasse.