Den litterære kanon blev skabt på foranledning af en ambitiøs kulturminister og udformet i splendid isolation af et udvalg, der i høj grad har forstand på litteratur, men som for de fleste medlemmers vedkommende kun har perifer kontakt til folkeskolen.

Det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis der i stedet var blevet indføjet nogle obligatoriske forfattere og perioder i de vejledende læseplaner afpasset efter elevernes forudsætninger. Børne- og ungdomsforfattere og nulevende forfattere kunne således have fået en central placering. Men indrømmes må det, at kanonbølgen har givet arbejde med ældre tekster i folkeskolen et løft hvad angår både omfang og kvalitet.

Næsten alle forlag er kommet med deres bud på, hvordan læremidler til kanonlæsning skal være. Seneste skud på stammen er bogen om H.C. Andersen udgivet af Dansklærerforeningen.

Det er en fornøjelse at læse denne bog. Sproget er levende, præcist, informerende og samtidig underholdende. Der er udtryksfulde illustrationer. De afbilder den tid, H.C. Andersen levede i, og der bringes forskellige kunstneres udtryk for, hvordan de har oplevet hans tekster, blandt andet i forbindelse med illustrationer til hans værker.

Det er noget af en opgave at skrive om et så velbeskrevet og kendt emne som H.C. Andersen og hans forfatterskab. Men til undervisningsbrug er det lykkedes at beskrive forfatterskabet ud fra nye sammenstillinger og perspektiver, så det ikke bliver en simpel gentagelse af andre fremstillinger.

Første afsnit af bogen er et portræt af digteren, der bygger på hans tre selvbiografier og hans brevskriverier med fortrolige venner. Begejstringen for samtidens fremskridt - også på det teknologiske område - beskrives i afsnittet "H.C. Andersen i samtiden" gennem nedslag i eventyr, rejseskildringer og romaner, som foregår i samtiden.

"Skriveaktivitet og skrivemåder" handler om digterens voldsomme trang til at meddele sig til andre og udtrykke alt, hvad han oplevede, i en grænsesprængende produktion, hvor han konstant eksperimenterede med genrer og udtryksmåder.

Senere i bogen illustreres spændvidden i hans eventyr ved en fortolkning af to eventyr, og et afsluttende afsnit påpeger den store påvirkning, hans forfatterskab har haft på en række danske forfattere.

Bogen er velskrevet og spændende læsning med nye perspektiver. Den er imidlertid vanskeligt tilgængelig for elever i folkeskolen og kan kun bruges til en hel klasse i uddrag eller til supplerende læsning for særligt interesserede elever. Den er velegnet til ungdomsuddannelserne.

I fremtiden kunne jeg ønske mig nye læremidler om ældre tekster, som ikke i så høj grad var centreret om kanonforfattere. Der kunne være tale om inspirerende gennemgange af perioder, litteraturhistorie eller sammenstilling af moderne og ældre tekster. Kanonfikseringen aftager forhåbentlig, så børne- og ungdomslitteratur, andre ældre tekster end kanontekster, eventuelt også sagtekster, billeder og internationale inspirationskilder kan få en mere central plads.