Trine May har med "Ben i alle retninger" givet os et værk, der helt naturligt indtager pladsen ved siden af Torben Weinreichs "Forfattere i nyere dansk børnelitteratur" fra 2011 – i hvert fald i min bogreol. Udgangspunktet er et tilbageblik til 1967, et skelsættende år for dansk litteratur til børn. The Big Five benævner hun fem bøger, der alle udkom dette år, og som markerer en jordskredslignende ændring i måden at skrive til og om børn på: Ole Lund Kirkegaards "Lille Virgil", Cecil Bødkers "Silas og den sorte hoppe", Benny Andersens "Snøvsen og Eigil og katten i sækken", Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens "Halfdans ABC" og "Cykelmyggen Egon" af Flemming Quist Møller. En gedigen nævefuld, må man sige.

Her 50 år senere kan det falde én svært at begribe omfanget af det paradigmeskift, der indvarsledes med disse fem udgivelser. For at nærme sig en forståelse vil jeg anbefale, at man opsporer "De Seks" af Rudolf Bruhn – saa skal De se Løjer og Grønlangkaal, naar de karske Ungersvende byder op til lystig Halløj – man pas nu paa, at de ikke drejer Dem en knap, thi de er nogle skæmtsomme Styrvolter.

Man kan hævde, at de nye børnebogsforfattere slog øjnene op og fik øje på deres faktiske læsere. Både sprogligt – i kontrast til såvel ovennævnte eksempel som Jan-bøger og de mange andre stykker prosa, som skulle belære og underholde – og for børns oplevelser og erkendelser. De besad en nysgerrighed over for, hvad børn ser, en accept af deres følelsesliv og vigtigst af alt: opfattelsen af børnelivet som noget særegent og værdifuldt.

Efter behandlingen af disse fem værker bevæger "Ben i alle retninger" sig videre til nutidens børnebogsvirkelighed. Den er, som titlen antyder og i lighed med så meget andet nu om dage, mangefacetteret. Vi får en god gennemgang af fremherskende tendenser med referencer til centrale forfatterskaber, ligesom kapitlerne følges op med en lille liste af bøger i samme gren, som ikke har været omtalt i selve teksten. Som nævnt rundes bogen af med et afsnit, der bevæger sig ind på praksisfeltet, hvilket man som lærer kun kan være begejstret for.

I det hele taget er der grund til at glædes over "Ben i alle retninger", som er en solid fagbog, og som indimellem tvinger én til at dykke ned i sit litteraturfaglige terminologiarkiv, men som ellers er en god og tilgængelig læseoplevelse, man bliver klogere af.