Benny Andersen er for mig en af de forfattere, som på en god måde rører ved de dagligdags følelser og begivenheder, som vores liv består af. Derfor var jeg fuld af forventninger, da jeg satte mig godt til rette med bogen. Og jeg blev ikke skuffet.

Bogen er beregnet til dansk for 8. til 10. klasse, som ofte kan være svære at begejstre. Udvalget af tekster rammer bredt. Teksterne sættes i relief af moderne kunst og et stort antal opgaver. For eksempel Lars Nørgaards illustration: "En lystløgners drøm om femørens fald". Alene titlen vidner om et fantasifuldt billede. Billedet spiller op til Benny Andersens novelle "Lagkage", hvor et ægteskabeligt helvede beskrives. Konen køber ustandseligt lagkage til sin mand, der hader lagkage så meget, at han kaster op, når hun tvinger ham til at spise det.

Opgaverne sender eleverne langt rundt i danskfagets univers. De skal vælge de af forfatterens børnerim, som de bedst kan lide, og øve sig i oplæsning. For at optimere deres evne til at læse op får de otte punkter, som de skal forsøge at tage hensyn til. Opgaverne forsødes undervejs med udvalgte talemåder, som den kringlede forfatter har fundet på: "En hånd i hånden er bedre end to i lommen".

Et udpluk om den mystiske figur, Svante, slutter med Svantes svanesang, som starter: "Timerne føles så korte, ingenting varer ved. Mor jer nu godt, når jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed". Selvom digtet er skrevet i 1972, længe før de unge læsere blev født, så tror jeg, at det går rent ind og er nærliggende at sammenligne med deres egen situation.

Et andet eksempel på Benny Andersens aktualitet i dag kunne være den science fiction-prægede radioroman fra 1973, hvor han skrev første kapitel (som er aftrykt i "Dømt til at leve!"), og hvor skolebørn dengang digtede videre sammen med forfatteren. I opstarten til historien planlægger to børn, som bor i storbyen, at lade være med at tage ud i rummet sammen med deres forældre, hvad de altid plejer. De gider ikke hverken Japan eller Saturn. I stedet vil de i al hemmelighed tage over til en fjern og ukendt slægtning i Jylland. De vil prøve at finde naturen, som de har hørt om, noget spændende, der engang fandtes. Her er meget for de unge i dag at forholde sig til og digte videre på.

Og så er der Babelstårnet, som til elevernes sammenligning er aftrykt i Biblens version og i Benny Andersens. I stedet for teglsten bygger forfatteren sit eget private Babelstårn af læste og skrevne bøger. Han konkluderer: "Hvorfor bliver jeg selv ved med at genopbygge Babelstårnet af bøger? Dels for at blive læst. Dels for at skrive mig frem til, hvad jeg nu tør læse".

Hvis det ikke giver stof til eftertanke, så tager jeg fejl. I hvert fald er jeg faldet totalt for denne bog og håber, den vil blive brugt flittigt og give anledning til mange smil midt i alt skolearbejdet. Det vil være synd, hvis de nye generationer ikke får sans for den stille ironi, som kendetegner Benny Andersen, og som yngre forfattere ikke bruger så meget.