Ungdomsbøger om fodbold har altid haft drengene som målgruppe. Det gælder også "Tigermælk", der handler om nogle 17-årige knægtes vej ind i de voksnes verden.

Fra to punkter ser fortælleren Milo bagud på de meget dramatiske begivenheder, der bragte ham og vennerne dertil. Scenen er dygtigt henlagt til 1960'ernes Danmark, men udfordringerne er evigt aktuelle for teenagere: Kampen for at bevise sit værd, drømmene om fremtiden (drømme, der iblandes en del uro, når man forlader skolen) og ikke mindst de dyrekøbte erfaringer med venskaber, kærlighed og sex.

Når man er stor teenager, kompliceres tingene for alvor af, at man udgør et forunderligt miks af lille voksen og stort barn. Milos kække og højtgearede fortællerstemme rammer præcist den særegne blanding af følsomhed, forvirring og barsk facade. Selv om han skal til at træde ind blandt de voksne, kan han stadig betragte denne mærkelige gruppe udefra, og hans observationer er nådesløse og morsomme.

Fodbolden fylder meget i hovedpersonernes verden og derfor også i bogen. Spillets facetter, klublivets logik og den rus eller skuffelse, der følger resultaterne, er skildret med meget indsigt og giver et realistisk billede, som store drenge hurtigt vil indleve sig i.

Bogen henvender sig derfor til hankønsvæsner, nok helst lige et par år yngre end dem i bogen. Det vil sige den alder, hvor voksenlivets frihed er forjættende og fascinerende, men dets ansvar trods alt ikke faretruende nær.