Varmekælderen under forstadsskolen. Skummelt sted, men langt bedre end alternativet. Gruppen af misrøgtede eller bare utilpassede børn har fundet et alternativ til det, deres forældre kan tilbyde.

Rebekka på 14 er sikkert ikke den hårdest ramte, men en kombination af hormonal ombygning og berettiget harme over, at moderen har fravalgt hendes far i en sådan grad, at han ikke eksisterede, får hende til at stikke af hjemmefra. Hun søger selskab i den hule, der nok ikke er Fagins, men som alligevel forudsætter en form for lovløshed, når der skal skaffes mad og fysiske udskillelseskrav overstås, før pedellen møder på arbejde.

Claes Johansen kan opbygge et scenario, der i al sin absurditet virker troværdigt, og han kan fortælle en historie med appel til den læsergruppe, der formentlig er jævnaldrende med hovedpersonen. Værre står det til med hans sans for at formulere replikker. De skurrer fælt i ørerne indimellem. Men alt i alt en god bog om ung vrede rettet mod forældre, der svigter på den ene eller anden måde. Lige til at lange ud, når den dystre øjenskygge når ind i 7. klasse.