Anmeldelse

Skriveværksted - Ord på verden

Skriveværksted - Ord på verden

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Skriveværksted" slår med det samme fast, hvad hovedformålet med bogen er, nemlig at få den enkelte elev til at udfordre sin egen fantasi og sit ordforråd. Forordet fortæller også, at det er svært at komme med konkrete ideer til anvendelse af øvelserne, de skal betragtes som vejledende.

Fakta:

Titel: Skriveværksted - Ord på verden

Forfatter: Adil Erdem

Pris: 175 kroner

Sider: 52 sider

Serie: Metodeværkstedet

Type: Bog

Forlag: Geografforlaget

Alligevel er forfatteren meget styrende. I en øvelse skal eleverne skrive digte. Et af emnerne hedder "Frihed er ...", og her er opgaven, at eleven skal skrive sit syn på frihed. Og så kommer der ellers en række krav om, at eleven skal "tænke på andres frihed og skrive, som om han/hun repræsenterer andre fra et andet land, andre i en krig". Det hænger ikke rigtig sammen med det første oplæg til øvelsen.

Ligeledes er en af opgaverne at skrive et eventyr som en genfortælling af et eventyr fortalt af en mormor. Så langt så godt. Eleven har frie hænder til at skrive eventyret, står der. Men så oplistes en række krav til eventyret, blandt andet at slutningen skal være "trist, irriterende".

En anden opgave er temmelig urealistisk. Den går ud på, at eleverne hver finder en indvandrerfamilie og beder dem fortælle en historie fra deres hjemland. En prisværdig tanke, men nok svær at sætte i værk.

Bogen er tænkt som et supplement til danskundervisningen eller som selvstændigt materiale til de hurtige elever. Det sidste kræver præcise opgaveformuleringer, og det lever bogen ikke op til. Der er for mange uklare formuleringer. Så snarere end at udfordre fantasi og ordforråd efterlades eleverne tvivlrådige og frustrerede.