Læseforskere er i dag stort set enige om, at læseundervisning ud fra et balanceret læsesyn er det, der skal til. Det nytter ikke at fokusere (for) ensidigt på enten tekstens betydning eller den lydlige side af læsningen. Begge dele skal til sideløbende. De er også enige om, at det er vigtigt at fastholde elevernes interesse for læsning efter 3. klasse. Og at elever skal undervises direkte i læse- og forståelsesstrategier - i alle de fag, der rummer tekster, der skal læses.

Hvordan bedriver man så sådan en læseundervisning? Ja, det kan man få indblik i ved at kigge med i de fem små film her. Filmene leverer konkrete sekvenser af læreres og elevers omgang med hinanden og med læringsstoffet i klasselokaler rundt omkring i Danmark. Vi ser, hvordan lærere og elever agerer. Vi hører lærerne begrunde deres handlinger og strategier, og vi hører elever fortælle om deres oplevelser af de læringssituationer, som vi har set dem i.

Hver film portrætterer undervisningen i en klasse. Vi kommer rundt på flere forskellige skoler, og vi ser forskellige læreres undervisning, og det er ret godt. Vi får nemlig ikke en programmatisk fremstilling af, hvordan man bør gøre. I stedet får vi indblik i, hvordan man forskellige steder har valgt at gøre, når man arbejder med læsning. Uden at det dog bliver meget forskelligt; man trækker på samme hammel i alle klasserne.

Det er interessant, og det er meget oplysende. Netop fordi vi ser lærerens intentioner omsat til konkrete læringssituationer for eleverne.

De fem små film kan ses i sammenhæng. De viser en læseundervisning, hvor udgangspunktet er det samme: Der skal være mening med læsning og skrivning. Man kan skrive sig ind i læsning via børnestavning og hemmelig skrift (krusedulleskrift). Alle elever skal udfordres på deres niveau (og de dygtige skal have muliged for at bruge al den viden, de kommer med). Og eleverne skal bruge de forskellige læse- og forståelsesstrategier i alle fag.

De fem små film har titlerne "Læsning i børnehaveklassen", "En god start i 1. klasse", "At læse og skrive i 1. klasse", "Læseforståelse gennem litteratur i 5. klasse" og "Læseudvikling på Bornholm".

Dvd'en er velegnet til en pædagogisk aften på en skole. Indskolingens lærere kan sammen se de første tre film og diskutere, hvordan deres egen læseundervisning er i forhold til den filmede undervisning. Mellemtrinnets dansklærere kan se den fjerde film og diskutere deres egen litteraturundervisning ud fra den. Og hele overbygningens (og mellemtrinnets) lærere kan se den femte film og diskutere, hvordan eleverne arbejder med forståelsesstrategier i alle de fag, som har tekster.

Filmene er også meget velegnede til at vise kommende lærere en dialogisk læseundervisning baseret på et konstruktivistisk læringssyn og et ønske om at anerkende og motivere eleven som læser - gennem hele skoleforløbet.