Vi er med på en kigger i børnehøjde i denne dramatiske billedbog. Det er skiftedag. Amanda skal hjem til sin mor. Far har travlt, er for sent på den og snakker, snakker, snakker i mobilen. Ved busstoppestedet gemmer far sig bag sin avis, og Amanda kigger sig omkring: Der er et mylder af mennesker og forskellige typer. En burkaklædt dame, en grønhåret fyr, en pige, som far åbenbart kender, og så en mand med en blå næse, der lokker Amanda væk med slik.

Pludselig bliver verden uoverskuelig og truende. Der er voksenben alle vegne. Amanda siksakker imellem dem for at finde far. Der er biler, brandbiler og busser, hvinende og dyttende. Amanda er tæt på at opgive, men alting løser sig. Den burkaklædte dame og pigen, som far åbenbart kender, hjælper Amanda tilbage til far. Ind i en taxa. Af sted til mor.

Dorte Lilmose har skrevet teksten, der konsekvent tager Amandas synsvinkel. Dermed skabes et meget troværdigt børnerum. Ikke et ord er sat forkert. Man kan næsten tale om en indkogt ordfond, der er tilsat poetiske krydderier: "1, 2, 3 hop. Hoppebraget dundrer. Far mandepifter med munden. Dina damevifter med hænderne. Jeg pigefniser".

Lilian Brøgger har illustreret bogen. Det må være enhver forfatters drøm at have sådan en illustrator. Lilian Brøgger illustrerer ikke blot teksten solidarisk, men udvider den også med sin velkendte drive i stregen. Lilian Brøggers skift i perspektiver er med til at gøre bogen særdeles dramatisk. En meget god billedbog med en lille moralsk løftet pegefinger.