Anmeldelse

Gads Litteraturleksikon

2. udgave

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Håndbøger plejer at være håndbøger. Når man har slået et ord eller begreb op og er blevet lidt klogere, kan man roligt sætte bogen på plads igen.

Det er lidt vanskeligere med denne her. Den leder forførende fra opslag til opslag, ikke fordi man ikke får god besked i første forsøg, men fordi man vil vide mere, og inden man får set sig om, sidder man og bladrer rundt til beslægtede stikord - for ikke at tale om begreber, man falder over i forbifarten og lige må tjekke.

Alle almindelige (som aktantmodellen) og en lang række yderst specielle litterære betegnelser (som goliardisk digtning) kan man finde forståeligt forklaret, i reglen med en henvisning til, hvor man kan iagttage fænomenet i litteraturens virkelige verden. Versformer, genrer og litterære skoler samt nyttige og opdaterede lister over litterære priser og deres modtagere gennem tiderne. Nyt i denne udgave er opslag om moderne genrer som poetry slam, rap og jazzpoetry, også de med en række henvisninger til afarter og underkategorier.

Bogen er for svær til, at man kan slippe eleverne løs i den på egen hånd. Men for dansklæreren er den uundværlig.