Anmeldelse

Det sorte vand

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Emnet i denne ungdomsbog er uforfalsket mobning eller rendyrket vold blandt unge.

Fakta:

Titel: Det sorte vand

Forfatter: Henrik Nilaus

Pris: 159,95 kroner

Sider: 104 sider

Type: Bog

Forlag: Høst og Søn

Vi møder den unge fyr Rune, der er taget på lejrskole til Sverige sammen med sin klasse. Ret tidligt i bogen fornemmer man, at Rune bestemt ikke ønsker at deltage i denne lejr på grund af mobberi. Et par gange optræder nogle af de andre drenge så truende over for Rune, at han med rette kan frygte for sit liv. Da Rune en aften ikke tør vende tilbage til lejren af frygt for de trusler, der er blevet fremsat, flygter han ind i skovene. Her følger vi hans tanker, og snart går det op for os, at der er sket en stor tragedie i Runes hjem. En dag havde faren taget lillesøsteren med på en overlevelsestur, hvor hun druknede i en skovsø. Faren er derefter flygtet hjemmefra i sorg og har efterladt Rune og moren alene.

Under Runes flugt i skovene redder han klassekammeraten Sanne fra et forsøg på gruppevoldtægt. Sanne og Rune flygter nu igennem de store skove med de lokale drenge lige i hælene. Sanne er ikke ubetinget tilfreds med sin redningsmand, og der opstår mange konflikter mellem de to. Ligesom de øvrige klassekammerater bryder hun sig ikke om ham og håner ham. Romanen tager en dramatisk drejning.  

Romanen henvender sig til unge mellem 12 og 15 år og er realistisk i sin hårde sprogbrug, som man genfinder blandt børn og unge i dag. Der lægges ikke fingre imellem, og der tages ikke hensyn til særligt belastende forhold for den enkelte.