Anmeldelse
Argumentation og faktiske tekster
En fanfare for retorikkens formåen! Men hvad med båtnakkerne?
Her er guf til læreruddannelsen: En grundig og overbevisende indføring i argumentationsanalysens bidrag til en bedre danskundervisning i faktiske tekster, hvad enten det drejer sig om journalistik på papir, reklamer, tv- og webdebat eller tv-dokumentar.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De faktiske tekster har fået en mere markant placering i danskfaget ved ændringen af Fælles Mål. Det gælder i arbejdet med mundtlige, skriftlige og multimodale aspekter, og det gælder, både når eleven er modtager, og når eleven er producent.
Fakta:
Titel: Argumentation og faktiske tekster
Forfatter: Peter Fregerslev
Pris: 248
Sider: 290
Forlag: Samfundslitteratur
På sin vis har denne kursændring sin forløber i "Dansk 76", faghæftet i forbindelse med Ritt Bjerregaards skolereform, hvor det udvidede tekstbegreb blev introduceret. Men dengang fik arbejdet med faktiske tekster ikke sat sig markante og vedvarende spor i danskundervisningen, før end faget atter i 1984 fik litteraturen som omdrejningspunkt, muligvis som følge af en kombination af den kendte inerti og en manglende didaktisk fokus.
Sidstnævnte mulige årsag ønsker læreruddanner Peter Fregerslev at råde bod på med sin målrettede, grundige og overbevisende argumentation, der plæderer for at vitalisere brugen af retorikkens tilgange, når der i danskundervisningen skal arbejdes med analyse af argumenterne i faktiske tekster.
Forfatteren indleder med at drøfte samspillet mellem fag- og almen didaktik og med at plædere for, at den demokratiske dannelse er det overordnede formål for argumentations- og kommunikationsundervisningen – et synspunkt, der vækkede en særlig genklang, da jeg førstegangslæste kapitlet, mens debatterne op til folketingsvalget rullede hen over skærmen. Hvis blot én studievært havde læst, forstået og formået at praktisere argumentationsanalyse, så havde vi haft public service med mening.
I de følgende kapitler introduceres den retoriske og den pragmatiske argumentationsanalyse og sprogets anvendelse i argumentation. Læseren får her en gedigen metodisk gennemgang af retorisk teori, sproghandlingsteori og sproglige virkemidler – med præsentation af såvel den klassiske som den moderne retorik.
De teoretiske gennemgange får i hvert tilfælde liv, idet tekster fra Facebook, "Clement Søndag" og Bjarne Reuter giver kød på teoriernes skelet.
De retoriske og sproganalytiske redskaber, der er blevet præsenteret i de introducerende kapitler, er grundlaget for de følgende fem kapitlers oplæg til elevernes analyserende og producerende arbejde med de journalistiske genrer, med tv-dokumentaren, med debatprogrammer, med webdebat og med reklame.
Som de valgte teksttyper signalerer, er der oplæg til analyse og produktion af såvel klassiske som moderne, multimodale tekster – med anvendelse af en bred vifte af sprogtyper: tale, skrift, billeder, musik, krop ...
Det lykkes forfatteren at give et overbevisende indblik i retorikkens muligheder for at bringe længe ønsket og nødvendig kvalitet ind i arbejdet med faktiske teksters måde at argumentere og kommunikere på.
Bogen henvender sig til undervisningen af kommende lærere, og måtte den finde udbredelse, så der om føje år kan spores en afsmittende virkning i grundskolen. Hvis den ovenikøbet kunne snige sig ind på en eventuel efteruddannelse af lærere, så skal det være velkomment, for der findes en faglig verden, der er større end belæring i målstyring. Og endelig kunne den som allerede nævnt være en gave til kommende og nuværende journalister.
Men jeg har en undren over for og en betænkelighed ved bogen, når den ses i lyset af grundskolens undervisning: Alle dens eksempler og hele dens tone signalerer, at redskaberne kan anvendes i skolens ældste klasser, men man kan og bør vel interessere sig for argumentation langt tidligere, blandt andet fordi selv små børn kender ordet ”fordi”.
Godt nok er bogens anvendte begrebsapparat så facetteret og omfattende, at det tjener til at gøre stoffet transparent og give de lærerstuderende god indsigt, og det kan med rette ses som en fin fanfare for retorikkens muligheder i skolen, men blot en antydning af en afgrænsningens didaktik, der også kunne få båtnakkerne i skoleklassen til at være med i processen mod en demokratisk dannelse, ville være på sin plads – en afgrænsning, som endvidere kunne gavne de lærerstuderende, som finder dele af stoffet vanskeligt.
Men altså:
Min påstand er, at denne bog kan bidrage til at øge kvaliteten i danskfagets arbejde med faktiske tekster.
Mit belæg er, at den stiller et gedigent analyseapparat og et velvalgt eksempelstof til rådighed.
Og hjemmelen er, at fordi denne bog stiller et gedigent analyseapparat og et velvalgt eksempelstof til rådighed, så kan den bidrage til at øge kvaliteten i danskfagets arbejde med faktiske tekster.