Den socialt skadede grønlænderdreng Paw stikker af fra sine uempatiske plejeforældre og møder i et havneskur en anden flygtning: Grisen Grisla, der af den gale videnskabsmand på svineforsøgsstationen har fået indopereret en elektronisk hjerne, der giver den menneskelige egenskaber - talens brug, for eksempel. Det er baggrunden for denne robinsonade, hvor naturbarnet og Grisla/Fredag søger et sted, hvor de kan leve uden at gøre vold på naturresurserne.

Hvor science fiction-romaner traditionelt foregår i fjerne galakser, har forfatteren henlagt sit bud i genren til dansk territorium, til en nutidsverden, hvor mennesket har forkrøblet naturen i form af grise, der tvinges til naturstridigt liv på svinefarme, og hvor åens natur er tæmmet og lagt i cement, omdannet til et kloakrør, der nok er ulækkert, men også vejen ud til friheden, den danske urskov.

Haller står på skuldrene af såvel Orwell som Gunnar Jørgensens gamle Paw-bøger i sin skildring af voksnes magt over børn og naturmenneskers manglende tilbøjelighed til at indordne sig under den syge civilisation. Bogen beretter om et dystopisk samfund med svin og børn i de undertryktes rolle og svinebondens fabrik som metafor for den undertrykkende samfundsstruktur.

Det er en væsentlig roman, som kan holde både til en solid samfundsdebat i klassen og til litteraturundervisning, for eksempel med fokus på intertekstualitet og symbolbrug.