Ved læsningen af disse små firkanter får man mobiliseret hele sit eventyrberedskab, og det er godt at få støvet af en gang imellem eller hundrede.

Få kan som Louis Jensen bringe læseren på glatis og ud i de yderste tankekroge ved at tilføje en naturlig, tilsyneladende irrelevant, men stærkt billedskabende sætning, netop som vi tror at have tømt den lille firkantede tekst for indhold. Og vi accepterer uden at blinke personer, figurer og sammenhænge, vi ikke er blevet præsenteret for før.

Variation i tid, fortællervinkel og ikke mindst emner driver værket fremad. Ofte får han sproget til at handle om sig selv, når bogstaverne bliver genstande, man kan sejle i eller bygge huse på, eller som stikker af fra bøgerne for at fortælle familieskrøner om slægtninge, der blev sat til at lave stavefejl. Jensens sætninger er en suveræn vekslen mellem tankestrøm og det konkrete.

Lilian Brøggers opslag er et orgie af fabulerende fortolkning. Man kan gå på opdagelse rundt omkring i hendes skraveringer og finde det hele.

700 historier er i kassen. Vi skal nok nå frem til 1001.