Mobning er et aktuelt emne, men det har eksisteret altid. Her i bogen er vi vel i 1960'erne, og læreren, frøken Bech, er foregangsmand i mobningen over for købmandens Hanne.

Hannes mor er død og faren en travl købmand i en tid, hvor købmanden stod bag disken og ekspederede kunderne. Han har ikke megen overskud til Hanne, der er alene med sine problemer. Hanne glæder sig til at skulle i skole og møder op med store forventninger. Det går rigtig godt i begyndelsen, men da frøken Bech ser sig gal på Hanne - "hun er ikke gjort af det rigtige stof" - bliver Hanne frosset ud, også af de andre elever. Der er enkelte forstående voksne, først og fremmest moster Inge og også en yngre lærer, der dog hurtigt sættes på plads. Skolegangen bliver gradvist helt uudholdelig for Hanne, og hun stikker af.

Det er en autoritær skole, der beskrives. Man stiller ikke spørgsmål til undervisningen hos en "meget respekteret lærer", og faren bankes hurtigt på plads. Havde Hanne ikke haft moster Inge, havde faderen muligvis ikke sat sig igennem over for skolen.

Det er en forfærdende beretning, fordi læreren starter mobningen, fordi børnene ikke kan andet end at medvirke til den, og fordi det er så svært at sætte sig op mod autoriteterne. Jeg tror ikke, man i dag kan møde lærertyper som frøken Bech, men helt udelukke en form for lærermobning kan man til gengæld desværre ikke.