At tage to forskellige strømper på og gøre grin med øvrigheden er i dag mainstream, både i børnebøger og i virkeligheden. Men i 1945 var det sin sag at slippe af sted med den adfærd; måske ikke i virkeligheden, hvor antiautoritære strømninger altid har haft sin niche, men i børnelitteraturen gik den ikke. I tiden var man overbevist om, at børn blev, hvad de læste, og ingen skulle opdrages til disrespekt for den borgerlige værdighed.

Lungebetændelse er ikke sjov at have, men en lille pige ved navn Karin fik nogen lindring, når hendes mor fortalte røverhistorier om en fregnet, rødhåret pige, der boede alene i et håndværkertilbud af et hus, fordi hendes mor var en engel, og hendes far var negerkonge - for det kunne man nemlig godt være dengang, det var ikke dét, forargelsen gik på!

Den originale Pippi-bog er nu udgivet på dansk, og tak for det. Ud over at være en god historie - med noget mere ramsaltede episoder end den, der fandt nåde for et forlags øjne - er den et værdifuldt tidsdokument om en milepæl i børnelitteraturens historie, nemlig den, der markerer, at børn kan skildres i deres egen ret, ikke kun som idealbilleder for de voksnes ønsketænkning.

En væsentlig del af bogen er Ulla Lundqvists analyse af forskellen på den oprindelige og den accepterede version. Et godt stykke børnelitteraturhistorie af den svenske forsker.

Bogen er tiltænkt den voksne læser. Nyd den!