”Fuglemanden” er en graphic novel om Barbara, der i begyndelsen af historien har et helt normalt ungdomsliv med venner, byture og en spirende forelskelse, men pludselig går det galt.

Fra Sarah Engells flotte og næsten lyriske tekst:

”Jeg ved ikke, hvorfor det startede

Det kom snigende, som tåge

Først fuglene, som ingen andre kunne se

Så stemmen, der talte højere og højere.

Indtil han en dag sad på min seng

Fuglemanden”

Fuglemanden besætter bogstavelig talt Barbara og foregiver at ville beskytte hende. Barbara ender på et psykiatrisk hospital, men Fuglemanden vil have magten over hende, og til sidst må Barbara meget dramatisk sige fra. Det bliver vendepunktet. I små glimt understreges det, hvor vigtigt det er med venner, og den veninde, som Barbara får på det psykiatriske hospital og åbner sig for, kommer til at spille en vigtig rolle – måske uden at hun, veninden, selv ved af det.

Barbara forenes i slutningen af historien med moderen, der åbenbart selv har haft psykiske problemer omkring Barbaras fødsel, men mirakuløst nok kommer mor og datter på bølgelængde igen, og man tror på, at Barbara vil få mere fast grund under fødderne fremover.

En række Wiki-opslag om fugle på en mobiltelefon indikerer på smukkeste vis Barbaras sindsstemninger og er nøglen til forståelse af Barbaras situation – og også romanen.

Bogen er – både i streg og tekst – uhyggelig, hård, barsk og mørk, men også smuk, lys og med en underliggende opfattelse af, at alting bliver bedre og nok skal gå.

”Fuglemanden” er yderst relevant i sit tema om unge med ondt i livet. Sarah Engell sætter dygtigt ord på de rigtig tunge følelser, ligesom Lilian Brøgger sætter billeder på tankerne og følelserne i den unge piges hoved. Ja, helt enestående går Lilian Brøgger ind i historien og leverer utrolig smukke og foruroligende illustrationer, så tekst og illustrationer bliver en unik helhed. Det er bare så flot!