At elverpiger er hule i ryggen, ved vi fra H.C. Andersen. Og deres far var konge over de tre kridtklinter på Stevns, Møn og Rügen. Ingen tvivl om det.

Men sagnet rækker længere ud end Østersøen. Goethe skrev sine stærke vers om barnet, der var død af skræk, da det vilde ridt gennem elleskoven var ovre.

Mouritzen inddrager digtet i denne bog (i Blichers oversættelse), men bidrager så også selv med en lille håndfuld historier over temaet; dels en moderne version, hvor en far, der tilsyneladende har noget at bevise over for sig selv, ignorerer sit barns angst for skovens skygger - med voldsomme følger. Og om forfatteren, der må skrive sig ud af sit møde med moderne ellepiger.

Historierne, nye som gamle, er stærke i sig selv som umiddelbar oplevelse. Men bogen er også særdeles velegnet til undervisning i begrebet intertekstualitet fra omkring 7.-8. klasse. Eller som oplæsningsbog måske et år tidligere.