Anmeldelse
Gåsen der lagde guldæg / Pandekagen, der stak af / De tre små grise / Den lille røde høne / Guldlok og de tre bjørne / Landmusen og bymusen
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Begynderlæsere skal have tekster, der er værd at læse. Og læseforståelsen er vigtig. Tekster, der har et kendt forlæg, for eksempel de klassiske eventyr, er en genvej til læseforståelsen.
Fakta:
Titel: Gåsen der lagde guldæg / Pandekagen, der stak af
Forfatter: Mairi Mackinnon
Pris: 148 kroner
Sider: 48 sider
Type: Bog
Forlag: Forlaget Flachs
Titel: De tre små grise / Den lille røde høne / Guldlok og de tre bjørne / Landmusen og bymusen
Forfatter: Susanna Davidson
Sider: 48 sider
Type: Bog
Forlag: Forlaget Flachs
Flachs har udgivet en serie eventyr til de læsere, der skal i gang med at læse selv. Det er gjort før med stort held, men Flachs gør det anderledes. Her leges med eventyrene, så det kendte fornyes. Her er en ny introduktion til Guldlok:
"Der var engang en lille pige. Hun hed Guldlok. Hendes hår var gult som guld. Og hun så rigtig artig ud. Men det var hun ikke! Hun var slem". Så er læselysten tændt.
Illustrationerne hjælper læseren til at skabe inferens - altså med at udfylde de tomme pladser i teksten og skabe billeder ud fra den. I "Guldlok og de tre bjørne" fortælles både i tekst og illustration med stor humor. Mens byen i "Landmusen og bymusen" vises som en trussel mod landmusen - både i illustrationer og tekst. Også i "Den lille røde høne" betaler det sig for læseren at gå lidt på opdagelse i illustrationerne. For her dukker bipersoner op, som i talebobler og med markante ansigtsudtryk kommenterer historien.
Genfortællere og illustratorer skifter fra bog til bog. Der er dermed ikke en særlig stil eller tone, som går igen. Fælles for alle bøgerne er, at de er på 48 sider, har stift omslag og et lille silkebånd til at lægge ind på den side, man er kommet til. En rigtig bog, med andre ord. Og værd at få fingrene i.