"Tommelise" er en kær bekendt af de fleste, og det er ikke så ligetil at tage hende under behandling, når nu de fleste af os har fået hende på nethinden af klassiske illustratorer.

Men Bodil Molich vover det, og vovestykket bringer godt nyt til alle Tommelise-freaks.

Tegningen af Tommelise selv kan diskuteres, men hvordan ser egentlig en gensplejsning af et menneske og en tulipan ud? Alligevel stejler jeg en kende over hendes anæmiske sarthed. Hun tager dog trods alt hånd om både svalens og sin egen skæbne, så efter min smag savner hun saft, og det kunne tulipanen vel have bibragt hende.

Men ellers jonglerer Bodil Molich artistisk med billedsprogets muligheder. Stærk i farverne, overraskende i perspektiveringerne og beskæringerne og med en sanselig sans for detaljen. Her er virkelig mulighed for at gå på opdagelse i det underåiske, i det insektiske, i det underjordiske og i det magiske.

Desværre er en billedbog begrænset af et økonomisk rentabelt sidetal. Det har givet tilrettelæggeren et pres for at få teksten passet ind på for lidt plads. Skriftstørrelsen og tekstblokkene harmonerer på flere opslag dårligt med Molichs stort anlagte zoom på detaljerne og opbrydning af billedhelheder.

Men selv om bogen ikke er helt harmonisk, så bringer Bodil Molich så megen ny spænding til fortællingen, at den vil gøre fyldest på alle skolens H.C. Andersen-læsende klassetrin.